Lokalradioerne i Br√łnderslev

BOKSERE TIL DM U17

07-11-2018

Brønderslev sender to boksere til DM U17

Kvalifikation til DM U17

Mohammed Malek Masoud
Mansour Gaurgashvili

Brønderslev Bokseklub har tilmeldt 2 boksere til U17 DM, som afvikles i weekenden 23--25. november i Holstebro.

Det fortæller Erik Thrane, der er træner i Brønderslev Bokseklub.

De 2 boksere er Mansur Gaurgashvili i letvægt og Malek Masoud i weltervægt.

Der er tilmeldt så mange boksere, at man har været nødt til at udskrive udskilningskampe og dette gælder også for de to brønderslevboksere, så de skal begge bokse udskilningskampe allerede den kommende fredag i Varde.

I letvægt bliver det et lokalopgør, da Mansur skal bokse mod Mohammed Sleimann fra Pandrup Bokseklub.

De to boksere kender hinanden særdeles godt da de har været til adskillige sparringssamlinger sammen i Boxing Team Nordjylland.

En spændende kamp og en både dygtig og stærk modstander til Mansur, men ærgerligt at Nordjysk boksning ikke får begge boksere med til mesterskaberne.

I weltervægt skal den anden brønderslevbokser, Mohammad Malek Masoud møde en bokser fra Hornslet Bokseklub, Casper Gribsholdt.

Vi kender lidt til Casper Gribsholdt.

Han er en rigtig god bokser, men også en bokser som Malek kan vinde over, men det kræver at han bokser op til sit bedste.

Det forventer vi selvfølgelig også at han gør, udtaler Erik Thrane.

Et par svære kampe til brønderslevbokserne, men vi vidste jo at der ikke var nogle lette kampe når det gælder Danmarksmesterskaberne, siger Erik Thrane.

 

Ultimate Web A/S