Lokalradioerne i Br√łnderslev

DANSK MESTER 2018

25-11-2018

 

Mohammad Malek Masoud
Brønderslev Bokseklub

Brønderslev Bokseklub fik lørdag aften en dansk mester i U17 Weltervægt.

Det var den kun 16 år gamle Malek Masoud som i overlegen boksede mesterskabet hjem efter 3 overbevisende sejre i lige så mange kampe.

Allerede for 14 dage siden startede Malek den lange vej mod mesterskabet, da han i en udskilningskamp om at komme til selve mesterskaberne i overlegen stil vandt med dommerstemmerne 5-0 over Casper Gribshult fra Hornslet Bokseklub. 
Ved lodtrækningen fredag eftermiddag i Holstebro var heldet ikke med Malek, da han trak den værst tænkelige modstander, Joseph ”JO JO” Fahn fra ”BK Sct: Jørgen”, Holstebro.

Det er ikke længere siden end marts måned i år, at ”Jo Jo” vandt med dommerstemmerne 5-0 over Malek, så det var en stor opgave for den unge brønderslevbokser.

Der var ikke mange som troede på at Malek kunne vinde den kamp, men tilstede i hallen var der i hvert fald 3 personer som troede på det, nemlig Malek selv og hans 2 trænere.

Det blev en kamp som af alle blev rost for det bedste boksning i hele stævnet om fredagen og det var den boksning, som blev vist af Malek Masoud fra Brønderslev Bokseklub.

Malek gik i ringen og boksede sin bedste kamp til dato, og det siger ikke så lidt.

Fra første gong gong slag fulgte han den lagte taktik, angreb sin modstander med lige stød, hooks og uppercut, trådte til siden når modstanderen angreb og blev næsten ikke selv ramt i hele kampen.

Boksning i superklasse og stensikker sejr på 5-0.
I finalen om lørdagen var Malek oppe mod en bokser fra Jyllinge Bokseklub, Mikkel Bruun.

En helt anden type end Holstebrobokseren.

En bokser som kun kender en vej, og det angreb fra start til slut.

Heldigvis havde vi set hans semifinale fredag aften, så Malek var klar.

Jyllingebokseren boksede som forventet, men nu stod han pludselig overfor en modstander, som var klar til at tage kampen op.

Hver gang Mikkel Bruun angreb, blev han mødt af stød fra alle vinkler af Malek, og igen en stensikker sejr til Malek Masoud og dermed dansk mester for U17 2018 i weltervægt.

Brønderslev Bokseklub havde også Mansur Gaurgashvili med i letvægt.

Han tabte desværre sin semifinale fredag mod Mohamad Sleiman fra Pandrup Bokseklub med dommerstemmerne 4-1. 
En tæt kamp, som vi i Brønderslevlejren selvfølgelig mente at Mansur vandt og det samme mente man selvfølgelig i Pandruplejren, med omvendt fortegn. 

En lige kamp, som begge boksere havde stor ære af.

De fik virkelig vist hvad nordjysk boksning består af, men begge klubber havde selvfølgelig håbet på, at de to boksere kunne mødes i en finale, men sådan skulle det ikke være. 

En god weekend for både Brønderslev Bokseklub og Pandrup Bokseklub med tilsammen 3 danske mestre.


Erik Thrane
Brønderslev Bokseklub

Ultimate Web A/S