Lokalradioerne i Brønderslev

JENS NORDMARK BLEV ÅRETS IDRÆTSLEDER 2018

04-01-2019

Årets Idrætsleder 2018
Jens Nordmark
Brønderslev Nerf Club

 

Jens Nordmark (t.v.) overraskes af radioens Bjarne Axelsen

 

48-årig elsker at lege røvere og soldater

Det blev den 48-årige leder Jens Nordmark, der blev kåret som Årets Idrætsleder 2018 i en kåring, som arrangeres af Radio 101,2 FM og Nordjyske Bank.
Fredag den 4. januar 2019 var han inviteret i radiostudiet af Bjarne Axelsen til et interview om Brønderslev Nerf Club, og under en kort seance med levende billeder til ipad afslørede Bjarne Axelsen, at Jens Nordmark havde vundet.

Jens Nordmark fik i 2016 ideen til at arrangere en moderne omgang røvere og soldater på forskellige locations - organiseret i Brønderslev Nerf Club.

Nu mødes legebørnene og drengerøvene - som Jens Nordmark selv udtrykker det - en gang om måneden i Multihallen på Skolegades Skole.

Spilgangene arrangeres af Jens Nordmark, som også har gjort meget ud af at bygge baner, så det bliver sjovere at være med.

Jens Nordmark vinder kr. 2.500,00 og en pokal som Årets Idrætsleder 2018.
Han har allerede en ide om, hvad pengene kunne bruges til.

"Det kunne blive en sej gun til klubben (Brønderslev Nerf Club), eller måske kunne vi gøre noget ekstra ud af lyset, når vi mødes", siger Jens Nordmark.

 

 

Ultimate Web A/S