Lokalradioerne i Br√łnderslev

MALEK MASOUD VANDT KVALIFIKATIONSKAMP

10-11-2018

To boksere er klar til DM

Foto af Mohammed Malek Masoud 

Fredag aften var  Brønderslev Bokseklubs U17 weltervægtsbokser Malek Masoud i Gram i Sønderjylland, hvor han boksede udskilningskamp til danmarksmesterskaberne om 14 dage i Holstebro. 

Den unge Brønderslevbokser, som i søndags led et sjældent nederlag i finalen i Hancock Open Tournament i Skive, var meget opsat på at få oprejsning og da der her stod en semifinale om DM på spil, vat motivationen helt i top. 

Hans modstander, Casper Gribsholdt fra Hornslet Bokseklub, var bestemt en god bokser, men Malek var fra første gong gong slag i angreb, og det fortsatte han med i alle tre omgange. 

Igennem 3 omgange bombarderede han sin modstander fra alle kanter.
Den unge bokser fra Hornslet kæmpede tappert, men når Malek Masoud bokser, som han gjorde denne fredag aften til Gram Bokseklubs 40 års jubilæumsstævne, så er der ikke mange som kan vinde over ham og det kunne Hornsletbokseren heller ikke.

Det blev en sikker 5-0 sejr til Malek Masoud fra Brønderslev Bokseklub og dermed er han klar til at bokse om danmarksmesterskabet om 14 dage i Holstebro.                                                                                           
Brønderslev Bokseklubs U17 letvægtsbokser, Mansur Gaurgashvili, skulle også have bokset udskilningskamp i Gram mod Mohammed Sleimann fra Pandrup Bokseklub men 2 sene afbud gjorde at denne kamp blev aflyst og begge boksere er klar til at kæmpe om DM i Holstebro.

Erik Thrane                                                           Brønderslev Bokseklub

Ultimate Web A/S