Lokalradioerne i Brønderslev

NY FODBOLDTRÆNER I ØBI

25-01-2019

 

Bussen vil ikke bare blive parkeret

 

Fodboldudvalget under ØBI, er stolte af at kunne præsentere klubben nye herretræner, som er 53 årige Michael Jensen fra Bjergby.
Han efterfølger Jørgen Larsen, der efter 2 sæsoner ønsker en pause i klubben.
Her følger en beskrivelse af Michaels fodboldmeritter og lidt om hans ambitioner for holdet i ØBI:

Michael Jensen fik sin fodboldopdragelse i Frederikshavn og FFI, hvor han var en meget dygtig spiller i ungdomsrækkerne, så dygtig at naboklubben i 3 Division, Hjørring - HI, overtalte ham til at skifte til dem samme år som han blev senior.

Michael var kendt som spilleren med det hårdeste skud i Nordjylland, men han kunne også lave mål og det gjorde han så godt, at selveste Mr. AaB, Lynge Jacobsen blev interesseret i ham. Michael skrev dog kontrakt med Nørresundby Boldklub, NB i stedet og spillede i 1 division.

Han fik en del forespørgsler fra de daværende klubber i den bedste og næstbedste danske række, B-1913, B1909 og endda fra udlandet også, men Michael fandt ud af at han havde det allerbedst nord for Limfjorden, så det blev ikke til noget Superliga eller udlandseventyr. 
D
et blev til ca. 350 divisions/førsteholdskampe i henholdsvis FFI, HI og NB.

Efter endt karriere som aktiv seriøs spiller, slog Michael sig på Træner opgaven og har trænet hold op til serie 1 i SHI på herresiden og BI´s damer i Jyllandsserien, et hold han bragte op fra Serie 2.

Han fik endda æren af at blive Årets Træner i Serie 2, sammen med SHI, i opryknings-sæsonen til Serie 1.

Michael ynder at spille en offensiv omgang fodbold og gerne med tre angribere i en 5-3-3 opstilling, andre kalder det en 4-3-3 opstilling, men målmanden spiller altså også med, som Michael siger.

Det er ikke min stil at parkere ”bussen” foran målet og bare losse bolde væk.

Vi skal i videst muligt omfang, gå efter at dominere kampen.

Den første sæson i ØBI, skal vi bruge på at lære hinanden at kende samt overlevelse i Serie 4, kredsen ser meget spændende ud og med mange gode hold, så forbliven i serien er første delmål.

På spørgsmålet om hvordan hans træninger forløber, siger Michael:

Det skal være sjovt og inspirerende at træne med mit hold, bolden vil blive brugt så meget som overhovedet muligt i træningen, men det stiller også krav til spillerne.
Jeg vil f.eks. gerne have spillere med en god kondition, for de har overskud til at bruge den indvendige side af hovedet hele kampen igennem, man laver ofte fejl når man bliver træt.
En god grundkondition er et must.

På træningsbanen er det 100% mig der bestemmer.

Det er det jeg er blevet ansat til.

Der bliver ingen hygge rundkreds med afstemninger på hvad man nu skal lave på træningen eller kampen.

Det er jo også mit ansvar, at vi yder optimalt i kampene og stiller op med de bedst egnede spillere til lige netop den opgave vi står overfor den dag, så derfor kan vi ikke have en diskussionsklub kørende.

Kamp er kamp og hvad der bliver sagt under en kamp, er sagt under pres og bagefter er det glemt fra min side af, i hvert tilfælde.

Vi ønsker Michael Jensen hjertelig velkommen til ØBI – Klubben med Blåt Hjerte

 

Ultimate Web A/S