Lokalradioerne i Brønderslev

OPERATRANSMISSION

13-06-2017

BAS afslutter operasæsonen

Søndag den 25. juni kl. 10.00 viser BASbio The Metropolitan Operas opsætning af Richards Strauss’ komiske opera Rosenkavaleren.

Scenen er sat i Wien i det 18. århundrede, hvor adelens yndlingsbeskæftigelse er at forføre på kryds og tværs.

Om morgenen efter en elskovsnat med den unge Octavian overraskes marskalinden af den brutale kvindeerobrer Baron Ochs.

Afsløringen afværges ved at Octavian trækker i kvindeklæder; men det fører blot til, at Ochs lægger kraftigt an på ’hende’.

Sådan går det slag i slag, som det nu gør i en forvekslingskomedie.

Librettoen er skrevet af den store østrigske poet Hugo von Hofmannsthal, og Richard Strauss’ melodiske musik giver forestillingen den lethed, som en forvekslingskomedie fortjener.

Partierne som marskalinden og Octavian varetages af verdensstjernerne Renée Fleming (sopran) og Elīna Garanča (mezzosopran), så det bliver en på alle måder festlig afslutning på BASbios fjerde operasæson.

 

Ultimate Web A/S