Lokalradioerne i Brønderslev

SIRIUS-PATRULJEN

07-08-2017

Spændende foredrag med Tommy Pedersen

Tommy Pedersen fortæller om sine spændende oplevelser på Grønland, hvor han i 90’erne gjorde tjeneste i slædepatruljen Sirius.

Hør om rekrutteringen til Sirius-patruljen, hvor der er skrappe krav og ikke alle kan blive udtaget til tjeneste.

Tommy Pedersen fortæller om patruljens daglige arbejde, hvor patruljeringen sætter store krav til ens sociale evner, når man følges med sin makker i længere perioder.

Der bliver fortalt om hverdag og fest, slædehundene som alle får et særligt forhold til og også gode anekdoter om livet i de barske omgivelser.

Tommy Pedersen viser også billeder fra slædeturene i det  arktiske område.

Slædepatruljen Sirius har til opgave at gennemføre overvågning og suverænitetshåndhævelse i det ubeboede Nordøst-Grønland og som politimyndighed føre kontrol med ekspeditioner og sikre fredningsbestemmelserne i nationalparken.

Patruljen er bemandet med 12 mand og har hovedkvarter på stationen i Daneborg.

 

Hvor og hvornår?

Det sker torsdag 24. august kl. 17-19 i Fælleshuset, Niels Bohrs Plads.

Billetter til 75 kr kan købes på Brønderslev Bibliotek eller på hjemmesiden www.bronderslevbib.dk

 

Arrangør: Mælkebøtten og Brønderslev Bibliotek

 

 

Ultimate Web A/S