Lokalradioerne i Brønderslev

TRANSMISSION AF OPERA

30-10-2018

BAS indleder sin sjette operasæson

Søndag den 11. november kl. 10.00 tager BASbio hul på sin sjette sæson med transmissioner fra The Metropolitan Opera, New York.

Igen i år bydes der på et alsidigt repertoire – dog med hovedvægt på klassiske værker.

Der vises operaer af Verdi, Puccini, Donizetti, Bizet og Wagner, men i år viser vi også en moderne opera af Nico Muhly.

Som sædvanligt er det spændende og fantasifulde opsætninger med verdensklassekunstnere.

Transmissionerne er af så høj kvalitet med veksling mellem total- og nærbilleder og med så høj lydkvalitet, at vi igen i år kan sige, ”opera skal ses i biografen”.

Den første opera er Verdis ’Aída’.

Det er en meget melodiøs opera med en dramatisk handling henlagt til oldtidens Ægypten.

Titelpartiet varetages af Anna Netrebko.

Og så kan vi glæde os til en meget stærkt besat opførelse Saint-Saëns’ ’Samson et Dalila’ mandag den 26. november kl. 19.00.

 

Hvor og hvornår?

BAS
Søndag den 11. november kl. 10:00.
Verdis Aida

Ultimate Web A/S