Lokalradioerne i Brønderslev

BAS BIO VISER OPERA

21-09-2020

af Finn Verner Jensen, Bas Bio

 

Sidste operavisning fra The Metropolitan

Søndag den 4. oktober kl. 10.00 viser BASbio the Metropolitan Operas opsætning af Georg Händels opera ’Agrippina’.

Händel var barokkomponist, nok mest kendt for ’Water Music’ og ’Messias’, men han komponerede også 42 operaer.

Agrippina blev født ind i de magtfulde cirkler i Rom i begyndelsen af vor tidsregning.

Hun var skruppelløs i sin stræben efter magt, og fik blandt andet sin mand, kejser Claudius, myrdet for at give plads til sin søn af første ægteskab, Nero.

Han slægtede sin mor på og frigjorde sig fra hende ved at få hende myrdet.

Operaen er trods den barske historie en komedie, og den er hensat til moderne tid for at understrege, at hæmningsløst magtbegær er universelt.

Med ’Agrippina’ afslutter BASbio visningen af operaer fra The Metropolitan Opera.

I løbet af de seks år blev det til knap 60 forestillinger.

 

Ultimate Web A/S