Lokalradioerne i Brønderslev

BESLUTNING OM MARKED TRÆFFES I JUNI

16-04-2020

Af Bjarne Axelsen (Radio 101,2 FM) 

 

Markedsudvalget arbejder på en løsning. 

Endelig beslutning træffes først i juni. 

Carsten Overgaard, der er formand for Markedsudvalget i Store Brønderslev Marked, oplyser, at en endelig beslutning om dette års marked i Brønderslev træffes i midten af juni.

Der er for mange usikre elementer i øjeblikket til at kunne træffe en beslutning nu.
De store udfordringer med at flytte et marked handler om muligheden for at skaffe et tivoli, kræmmernes planer og de optrædende kunstnere.
Desuden er det meget usikkert, hvilke restriktioner der er på store arrangementer i midten af september.

 

De mulige datoer:

Markedsudvalget arbejder ud fra datoerne 11. til 14. september 2020.
Det er dog heller ikke sikkert, at dette kan lade sig gøre.

Markedet var oprindeligt planlagt til datoerne 28. til 31. august, da det ved planlægningen ikke var muligt at skaffe et tivoli weekenden efter.
Hidtil har traditionen været af afholde Store Brønderslev Marked i forbindelse med den første mandag i september, som er den gamle markedsdag.

Markedet blev aflyst på den oprindelige dato i det øjeblik, statsministeren informerede om, at store markeder, byfester og koncerter var forbudt til og med august (altså udgangen af august). 

 

 

Ultimate Web A/S