Lokalradioerne i Brønderslev

BRUG BIBLIOTEKET

30-03-2020

Det digitale bibliotek er ikke lukket

Brug biblioteket

 

Mens Brønderslev Bibliotek er lukket, kan du bruge det Digitale bibliotek, når du er oprettet som bruger hos os.

 

Er du ikke allerede bruger af bibliotekets tilbud, så kan du oprette dig med hjælp af dit NemID.

 

Du har masser af gode online tilbud i en tid, hvor de fysiske bøger måske er ved at slippe op.

 

Der er ingen grund til at kede sig, for der er masser af inspiration og underholdning på det digitale bibliotek for både børn og voksne.

 

  • eReolen, eReolen Global og eReolen Go, hvor du kan læse eller lytte til ebøger til alle aldre på dansk og engelsk
  • filmstriben der er fyldt med kvalitetsfilm for hele familien
  • RB digital med alverdens magasiner

 

For de mange uddannelsessøgende er der også hjælp at hente og frem til 30. juni 2020 er der helt ekstraordinært åbnet for adgang til både Gale Databases og Infomedia, som rummer en kæmpe samling af online ressourcer til dig, der skal skrive opgave og til den videbegærlige.

 

På bibliotekets hjemmeside finder du alle de relevante links.

Husk også Biblioteksvagten.dk hvor du altid kan spørge om hjælp.

 

Du kan læse mere på bibliotekets hjemmeside ved at klikke på netmedier.

 

På både hjemmeside og Facebook, holder vi jer løbende informeret og forsøger at give lidt inspiration for store og små i en tid, hvor vi alle savner vores hverdag.

 

Vi glæder os til at se jer alle igen, men indtil da ønsker vi jer god læselyst og pas godt på hinanden.

 

Ultimate Web A/S