Lokalradioerne i Brønderslev

PÅ REJSE GENNEM DET TIDLIGERE SOVJET

09-01-2020

af Bjarne Axelsen (Radio 101,2 FM)

 

Jan Tvernø: Eventur på kanten

Foredrag på Dronninglund Bibliotek

 

Tag med på en spændende, humoristisk og levende illustreret rejse fra vores egen baghave i Østeuropa via Stalins barndomshjem i Kaukasus til de svært tilgængelige grænseområder mod Afghanistan og Kina, hvor vi dykker ned i historien for at forstå nutidens spraglede verdenskort.

 

Jan Tvernø tager os alle med på en kontrastfyldt geografisk rejse i selvudråbte republikker, som ingen anerkender og til autonome regioner, som indfører deres egne tidszoner, fordi de identificerer sig mere med nabolandet end det land, de nu officielt er en del af.

 

Jan Tvernø blev på sin første rejse i en tidligere sovjetrepublik fascineret af den dybe identitetskrise, som de nye nationer stadig gennemgår her ca. 25 år efter Sovjetunionens kollaps.

 

Vi kommer forbi hammer og segl, Leninstatuer, plasticpenge, menneskeskabte miljøkatastrofer og moderne tider med dyre biler, Gucciure og mondæne caféer. Samtidig er det også skildringen af smukke nationer med gamle traditioner, gæstfrie befolkninger og dramatisk historie.

 

 

Hvor og hvornår?

Dronninglund Bibliotek
Onsdag den 5. februar kl. 19.
Billetpris 100 kr.

Ultimate Web A/S