Lokalradioerne i Brønderslev

FREDDI HINDSBORG ER NU I BRØNDERSLEV

21-11-2019

Ny træner i bokseklubben 

Freddi Hindsborg er engageret 

Det er med stor glæde at Brønderslev Bokseklub kan byde velkommen til endnu en ny træner i klubben. 

Det drejer sig om Freddi Hindsborg, som er 63 år. 
Freddi har fået sin bokseopdragelse i BK Pugilist, Frederikshavn, hvor han også boksede hele sin aktive karriere. 

HAN HAR BOKSET CA. 105-110 KAMPE, VUNDET 1 DM FOR SENIORER, 2 JM (OGSÅ SENIORER) OG DESUDEN BOKSET 5 LANDSKAMPE. 

Efter sin aktive karriere har han virket som træner i BK Pugilist og de seneste år i IK Sparta, Ålborg. 

Freddi, som bor i Strandby uden for Frederikshavn, har nu valgt at være træner i Brønderslev Bokseklub og både trænere og boksere i klubben er super glade for den nye træner.

Han er allerede begyndt at lære fra sig til de mange unge talenter i klubben.

Freddi Hindsborg er også en erfaren dommer, så i klubben vil vi gøre alt for at han kan komme ud og virke som dommer. 
Sådan oplyser formand og træner, Erik Thrane. 

 

Ultimate Web A/S