Lokalradioerne i Brønderslev

HISTORIEDETEKTIVERNE

10-12-2018

Dommerpanelet har talt

Det blev ikke til en finaleplads til eleverne i 8.V, fra Tolstrup-Stenum Friskole, men resultaterne blev gode.

I 2018 deltog Museerne i Brønderlsv Kommune, sammen med Tolstrup-Stenum Friskoles 8.V, i KulturarvNord, KulturKanten og TV2Nords formidlingsprojekt ”Historiedetektiverne”.

Historiedetektiverne har været et unikt formidlings- og undervisningsprojekt, der kombinerede professionelt, lokalt museumsarbejde med moderne medieundervisning. Projektets helt overordnede formål var at flytte museumsformidlingen fra museet og ud til eleverne.

Til konkurrencen skulle eleverne fra 8.V, på Tolstrup-Stenum Friskole selv udforske deres lokalhistorie og ud fra deres undersøgelser lave små film der skulle appellere til unge på deres egen alder.

Dommerpanelet fra TV2 Nord og de nordjyske museer har nu udvalgt de tre finalister i Historiedetektiverne.

Desværre var der ingen finaleplads til filmene fra Tolstrup-Stenum Friskole, men alle filmene kan ses på TV2Nords Hjemmeside.

”Projektet har været en stor succes” fortæller museumsinspektør Anders Rydahl-Jensen og fortsætter:
”Eleverne fra 8.V, var rigtig gode til at samarbejde og udviste stort engagement i projektet.

Projektet er nu slut, men forløbet har været så godt at vi allerede efter nytår vil udbyde forløbet som et af vores Skoletjenesteforløb, således at alle kommunens skolebørn kan prøve at være historiedetektiver for en dag.”

Museerne i Brønderslev Kommunes skoletjenesteforløb kan findes på BKMuseer.dk. Museerne i Brønderslev Kommune havde i øvrigt besøg af omkring 500 børn i skoletjenesteforløb i 2018. 

 

Ultimate Web A/S