Lokalradioerne i Brønderslev

KULTURPOLITIK I BRØNDERSLEV KOMMUNE

19-08-2020

Borgerne inddrages i processen

Ny kulturpolitik i Brønderslev Kommune

Brønderslev Kommune skal have en ny Kulturpolitik og derfor er der inviteret borger, frivillige, ildsjæle og kulturaktører fra hele kommunen til at være med til processen omkring den nye politik.

Den nye politik skal rammesættes i kommunens vision ” - Et godt sted at leve”.

Her skal kulturlivet nu give deres bud på, hvordan kommunens visioner kan flettes ind i kulturlivet.

Formand for Fritids- og Kulturudvalget i Brønderslev Kommune Margit Chemnitz udtaler: ” Kulturlivet har en stor betydning i vores samfund – dette har vi især mærket under covid-19, hvor kulturlivet blev lukket ned. Kulturlivet i Brønderslev kommune sættes nu under lup – vi skal have revideret vores kulturpolitik.”

Derfor er der inviteret til 4 borgermøder i nogle af kommunens mindre byer: Øster Brønderslev, Jerslev, Manna-Thise og Agersted. Møderne er åbne for alle, der gerne vil bidrage til snakken om kommunens Kulturpolitik.

Margit Chemnitz fortsætter: ”Så min opfordring er:

Kom og giv dit bud på kulturen i Brønderslev Kommune.

Vi vil gerne, at kulturpolitikken afspejler din opfattelse af kulturen.

Alle kulturinteresserede er inviteret hvad enten du er frivillig, borger i vores kommune, bruger eller arbejder med kultur.”

Den nuværende kulturpolitik er også udviklet med inddragelse af borgerne, og det er derfor en fast del af Fritids- og Kulturudvalgets tænkning, at kommunens kulturelle ildsjæle skal inddrages i de store tanker om kulturen.

Politikken skal sætte retning for arbejdet i Fritids- og Kulturudvalget og skal virke som pejlemærker, når der skal tages beslutninger.

Tilmeldinger kan ske til udviklingskonsulent Louise Eltved Krogsgård, og der er stor fokus på, at alle aftener afvikles sikkert og efter alle Covid19 forskrifter og reglementer.

 

Tidspunkter for møderne:

Tirsdag d. 25. august fra 18 til 21, Samlingshuset i Øster Brønderslev

Tirsdag d. 1. september, 17 til 20, Borgen i Jerslev

Tirsdag d. 8. september, 17 til 21, Manna-Thise Multihus

Torsdag d. 24. september, 17 til 20, Agersted Friskole

Tilmelding sendes til: Louise.eltved.krogsgaard@99454545.dk

 

Ultimate Web A/S