Lokalradioerne i Brønderslev

LÆSNING

04-09-2019

Med andres ord

af Bjarne Axelsen, Radio 101,2 FM 

Bibliotekerne vil skabe læseglæde 

Lige nu sætter bibliotekerne sammen med DR fokus på at skabe læseglæde blandt danskerne og dykker ned i litteraturens univers og åbner op for at komme tættere på danske klassikere.  

”Med andres ord” er titlen på efterårets litteraturtema, og DR har 6 afsnit i serien ”Mick Øgendahl og de store forfattere ll”, hvor seerne bliver taget med tilbage i litteraturhistorien og til de forfattere, der har haft stor betydning. 

De 6 store forfattere er Henrik Pontoppidan, Leonora Christina Ulfeldt, Michael Strunge, Karin Michaëlis, Halfdan Rasmussen og Jeppe Aakjær. 

Fra hver deres placering i historien har de stadig noget at sige læseren her i 2019.

På Brønderslev Bibliotek er der også udstilling af de store forfattere og vores store danske folkekære forfatter Halfdan Rasmussen og hans sange hyldes torsdag den 19. september hvor Folkekoret fra Kulturskolen synger i udlånet kl. 11-11.30.  

Kom ind og nyd de skønne stemmer fra det store kor.
Følg også med i hele Danmarks yndlingscitat, som kåres om kort tid og som masser af ivrige læsere har deltaget i.
.
Cirka 45 % af danskerne læser kun skønlitteratur månedligt, mens 18 % aldrig læser. 
Hver 5. dansker har ikke læst en bog i et år. 

Så for nogen kniber det at finde bogen frem, fokusere på ordene i teksten og få læst hele bogen – der er jo så meget andet der frister, som er lettere at gå til. 

Det vil DR og bibliotekerne gerne udfordre, for litteraturen kan sætte ord på følelser, relationer, steder, minder, drømme og fantasi – ja, et tilbud om at forstå livet med andres ord. 

Kig med på DR – kom ind på biblioteket –  få masser af inspiration til udforskningen af alle de gode, gamle klassikere.

 
 
.

Ultimate Web A/S