Lokalradioerne i Brønderslev

MADDYSTEN I BRØNDERSLEV

26-03-2019

Mød familien Rasmussen på biblioteket

Mød familien Rasmussen på biblioteket, hvor Amalie, Emma og Lene fortæller om deres passion for mad og om hvordan det er at lave mad for åben skærm.

 

Undervejs serveres der smagsprøver på familien Rasmussens mad.  

 

Familien Rasmussen tager os med bagom tv-historien og fortæller om, hvordan de lige pludselig blev en af familierne i Maddysten.

 

Vi kommer også ’behind the scenes’ og får indblik i optagelserne til et program.

 

Bag én times program gemmer sig flere dages optagelser!

 

Undervejs løfter Amalie, Emma og Lene sløret for, hvordan de hver især forberedte sig til programmerne og her er bibliotekets mange kogebøger en af inspirationskilderne.

 

I Maddysten på DR1 onsdag aften udfordrer otte vidt forskellige og dybt passionerede familier fra hele landet hinanden.

 

De dyster om at blive Danmarks bedste madfamilie og konkurrerer i at fremstille de bedste og mest originale retter.

 

Hver familie stiller med tre personer, som repræsenterer forskellige kompetencer og passioner.

 

Familieholdene er et mix af søskendegrupper og forskellige generationer i diverse konstellationer,

 

Familierne dyster dels i basale færdigheder i køkkenet, men først og fremmest viser de deres fortolkninger af populære retter og laver kreativ mad ud fra spændende temaer.

 

I løbet af otte uger skal familierne lave deres helt egne yndlingsretter, men de bliver også kastet ud i at flå rødspætter, lave kreative pastaretter, lave friturestegt streetfood til 100 mennesker, rulle sushi til Maddystens egen sushi-restaurant og meget mere.

 

En nedlagt togfabrik i Randers danner rammen om ’Maddysten’, hvor dommertrioen bestående af Michelin-kok Dak Wichangoen, madnørd Timm Vladimir og kok og kogebogsforfatter Louisa Lorang hver uge afgør, hvem der skal fortsætte i konkurrencen om at blive Danmarks dygtigste madfamilie, og hvem der har lavet mad for sidste gang i tv-køkkenet.

 

 

Hvor og hvornår?

Brønderslev Bibliotek
torsdag 11. april kl. 19-21.
Pris: 75 kr.

 


Foto fra DRs arkiv:

Ultimate Web A/S