Lokalradioerne i Brønderslev

PRINSESSESKOLERNE

15-10-2019

Foredrag på biblioteket

Den ekstravagante prinsesse

Foredrag på Brønderslev Bibliotek den 31. oktober 2019 kl. 16.00 

 

I 1719 underskrev prinsesse Sophie Hedvig på sin fødselsdag, den 28. august, på Dronninglund Slot en fundats til oprettelse af syv prinsesseskoler i Dronninglundområdet. 

I år er jubilæet blevet fejret blandt andet med en udstilling om prinsessens liv og virke – også udenfor Dronninglund.

I Dronninglund og omegn har fokus i fortællingerne om prinsessen primært været på hendes oprettelse af ovennævnte prinsesseskoler og på hendes pietistiske tro og levevis.

En helt ny undersøgelse gennemført af museumsleder Anne Provst har imidlertid vist, at Sophie Hedvig var meget mere end en velgørende pietistisk prinsesse. 

Prinsessens dagligdag var fuld af luksus og ekstravagance – og ind imellem også aktiviteter, der måske ikke helt stemmer overens med normen for pietistisk livsførelse.

Kildematerialet viser blandt andet, at prinsessen og hendes bror, prins Carl, brugte enorme summer på renovering af Carls slot,Vemmetofte, før søskendeparret flyttede ind.

Mange vægge var dækket af gyldenlædertapeter, mens mange af prinsens og prinsessens ejendele – såsom skriveredskaber, lysepiber, skeer oglignende - ofte var af sølv eller guld. 

I øvrigt fik de hver eneste dag serveret otte retter til middag og i fritiden kunne de bruge en eller flere af deres 70-80 heste til at ride eller køre en tur.  

Sophie Hedvig var meget bevidst om sin rang, og hendes besøg på Dronninglund Slot har uden tvivl betydet, at slottet og dets omgivelser skulle shines op til det kongelige besøg. 

Besøgene har skabt røre i hele Dronninglund-området, da prinsessens besøg har stort set været eneste mulighed områdets befolkning har haft for at komme tæt på enevældens kongelige persongalleri. 

Ved foredraget på Brønderslev Bibliotek kan du høremuseumsleder Anne Provst fortælle mere om prinsesse Sophie Hedvigs liv og virke og måske endda få lov til at se en rigtig prinsessekjole.

Ultimate Web A/S