Lokalradioerne i Brønderslev

DIPLOMSTÆVNE I LINDHOLM

66F132D9-0577-45E3-804B-0EC1C264C0F5.jpeg
12-03-2019

Brønderslev deltog med 8 boksere 

 

Diplomstævne i Lindholm

Weekendens diplomstævne i Lindholm Bokseklubs lokaler i Solsidehallen i Lindholm, kastede kun et enkelt diplom af sig til Brønderslev Bokseklub.

Bokseklubben, som i sidste øjeblik tilmeldte en ekstra bokser, nemlig Omar Khalani, stillede med 8 nye unge boksere til diplomstævnet i Lindholm, men var dog meget uheldige.

Især den unge letweltervægter, Alex Tujaryan, som var godt på vej til at bokse sig til et diplom, blev 2 gange ramt i nakken af sin modstander.

Alex havde så store smerter at han ikke kunne fortsætte, og når en diplomkamp bliver afbrudt før tid, så kan dommerne ikke give point for den sidste omgang, og så kan der desværre ikke uddeles noget diplom til nogen af bokserne.

Ærgerligt for Alex, som boksede en rigtig god kamp.  

Det enlige diplom blev vundet af Brønderslev Bokseklubs unge letsværvægter, Anders Hartmann, som boksede sin anden diplomkamp og fik sit andet diplom.

Anders boksede en flot kamp mod en bokser fra AMA Aalborg.

De øvrige 6 boksere fra Brønderslev Bokseklub, boksede alle udmærkede kampe, boksermæssigt kunne sagtens være med, men flere af dem manglede tydeligt nogle flere sparringsomgange, så det er noget af det vi skal træne noget mere med de unge boksere, siger træner Erik Thrane.                         

Ultimate Web A/S