DIPLOMSTÆVNE I NØRRESUNDBY
Søndag d. 15. marts 2026 deltager Brønderslev Bokseklub med 8-9 boksere ved et diplomstævne i Lindholm Bokseklubs træningscenter i Skansen i Nørresundby.
Det er de 2 ålborgklubber, Lindholm Bokseklub og AK Jyden, der står som arrangør af stævnet. Brønderslev Bokseklub sender et hold af klubbens unge og nye boksere som gennem sæsonen har trænet for at komme ud at bokse kampe.
De fleste af bokserne har endnu ikke prøvet at bokse rigtige boksekampe, og det er en rigtig god måde at lære at bokse kampe ved at bokse diplomkampe.
Sådan siger Erik Thrane fra Brønderslev Bokseklub.
Bokserne får en god fornemmelse af hvad det vil sige at bokse en boksekamp og trænerne hæfter sig især ved hvordan bokserne gebærder sig i en boksering mod en fremmed modstander.
Alle brønderslevbokserne glæder sig til at prøve kræfter mod boksere fra andre klubber, nogle af dem har prøvet det tidligere, andre skal i ringen for første gang.