Lokalradioerne i Brønderslev

BRØNDERSLEV BRIDGEKLUB

01-05-2026

Begynderfestival for nye spillere 

 

Brønderslev Bridgeklub har over tre aftener i april afholdt begynderfestival for nye spillere i det ædle spil Bridge. 

Bridge er verdens bedste, sjoveste og mest udfordrende kortspil.

Der var deltagelse af 27 spillere fra fire klubber fordelt over tre aftener.
Brønderslev Bridgeklub havde selv 13 deltagere med.

Der var en præmie til det par, der over alle tre aftener gjorde bedst.
Den præmie gik til et par fra BK73 i Hjørring.

Samtidig med Begynder Festivalen blev der spillet en holdturenring.
Her var der 40 deltagere fra 6 forskellige nordjyske klubber.

Holdturneringen blev en tæt kamp i A-rækken mellem et hold fra Pandrup og et hold fra Vrå/Brønderslev.

Holdet fra Pandrup viste sig som det stærkeste og endte med at vinde holdturneringen.

I B-rækken kom et hold fra Hjallerup/Vodskov med en stærk slutspurt og vandt foran et hold fra Brønderslev.

Der er ingen tvivl; bridgen har det godt i Nordjylland.
Sådan udtaler Else Marie Schjønning Thrane fra Brønderslev Bridgeklub.

Selv om bridge mest spilles i vinterhalvåret, skal de ivrige ikke fortvivle.

Brønderslev Bridgeklub afholder åbent hus tre torsdage i maj, hvor alle er velkomne.

 

 

Ultimate Web A/S