Lokalradioerne i Brønderslev

SPORTSNAVN GRAND PRIX 2019

17-12-2019

af Bjarne Axelsen - Radio 101,2 FM

 

Sportsnavn Grand Prix 2019

Nordjyske Bank og Radio 101,2 FM står endnu engang bag uddelingen af de årlige idrætspriser.

Denne gang uddeles følgende priser:

- Idrætslederprisen 2019: Anette Kjær Nielsen, Hjallerup Kids Volley 


- Klubprisen 2019: Fremad Eagles Bordhockey. 


- Årets Sportsnavn 2019: Afsløres 27/2 2020. 

Det sker i et direkte radioshow på Radio 101,2 FM under navnet Sportsnavn Grand Prix 2019.
Udsendelsen sendes tirsdag den 31. december fra kl. 14:00 til 17:00.

Vinderen af prisen som Årets Sportsnavn 2019 afsløres dog kun delvist i radioudsendelsen, idet den endelige afsløring af vinderen af netop denne pris sker i forbindelse med Awardshowet på Nordjyllands Idrætshøjskole, den 27. februar 2020.

Derimod offentliggøres de stærke finalister i denne kategori i radioudsendelsen, og kuverterne med points fra nogle af de delegerede åbnes.

Vinderne af Idrætslederprisen 2019 og Klubprisen 2019 afsløres denne dag.
Afstemningerne er foregået på den måde, at 15 delegerede - uafhængigt af hinanden - har afgivet points på finalisterne i hver af de tre kategorier.
I radioudsendelsen Sportsnavn Grand Prix 2019 åbnes kuverterne fra de 15 delegerede, points lægges sammen, og de endelige vindere findes af hhv. Idrætslederprisen 2019 og Klubprisen 2019.


Hvem har tidligere vundet?

Andetsteds på radioens hjemmeside har du mulighed for at finde en komplet oversigt over tidligere vindere i kategorierne Årets Sportsnavn og Idrætslederprisen.

Vinderen af Klubprisen 2018 blev BBKL - Brønderslev Bowling Klub.
Det var en re-lancering af klubprisen, efter at denne pris havde holdt pause i en række år.
Nu er den tilbage som en fast bestanddel af Sportsnavn Grand Prix.



Tidligere vindere af prisen som Årets Sportsnavn:
https://9700.dk/nyheder/aarets-sportsnavn-1994-2019-(1).aspx


 

Tidligere vindere af prisen som Årets Idrætsleder:
https://9700.dk/nyheder/aarets-idraetsleder-1996-2019.aspx

 

 


 

Ultimate Web A/S