Tre guld i træk til bordhockeyhold

TABK er Dansk Mester 2020 for hold
Det lykkedes Team Axelsen Bordhockey Koncept at forsvare det danske mesterskab i bordhockey for hold trods udfordringer undervejs.
Holdet bestod af Mathias Jacobsen, Bjarne Axelsen, Anette Engel og Michael Toft Nielsen.
TABK satsede og stillede op uden reserver til førsteholdet, da det gav muligheden for at stille med et ekstra ungdomshold.
Det gav nogle tab af points undervejs, men finalen blev dog vundet 4-0.
Det var tredje år i træk, at TABK vandt det danske holdmesterskab i bordhockey.