Idrætspris til VK Vendsyssel
Volleyballklubben VK Vendsyssel i Jerslev er en af de tre vindere af dette års Foreningspris, som Nordjyske Bank har sat i værk.
Med titlen følger 50.000 kroner, som klubben vil investere i nye bolde og sociale arrangementer, der skal styrke både klubbens faciliteter og medlemmernes sammenhold:
Vi er meget glade for prisen, der er en stor anerkendelse af det flotte arbejde, som rigtig mange frivillige ligger i vores forening.
Pengepræmien skal gå til nye bolde, som er en dyr post for en mindre forening som vores.
Vigtigst af alt skal pengene også bruges på, at vi kan lave nogle flere sociale aktiviteter på tværs af klubben, fortæller Kristian Winther Møgelmose fra VK Vendsyssel.