Lokalradioerne i Brønderslev

Vedtægter Radio Veronica

 

1) Foreningens navn er Radio Veronica.

2) Foreningen hører hjemme i Brønderslev Kommune.

3) Foreningens hovedformål er at lave lokalradio med streg under lokal.
Radioen skal sætte fokus på lokale emner uanset om det er underholdende emner som en lokal koncert, sportsbegivenheder eller anmeldelse af den nyeste film i biografen eller når det gælder tunge lokale emner som politiske debatter eller lignende.
Radioen skal være talerør for alle grupper uanset køn, alder, race eller politisk orientering.
Den lokale stemme skal høres i form af telefoninterviews, reportager eller gæster i studiet.

4) Foreningens ledelse er en bestyrelse på 3 personer herunder en formand.
Formanden vælges i lige år for to år af gangen.
De øvrige bestyrelsesmedlemmer vælges hvert år.
Blandt de to øvrige bestyrelsesmedlemmer konstituerer bestyrelsen sig med en sekretær og en kasserer senest 1 måned efter den ordinære generalforsamling.
Foreningen tegnes af formanden eller næstformanden.

5) Generalforsamlingen afholdes hvert år senest 31. maj altså senest 5 måneder efter seneste regnskabsårs udløb.

6) Dagsorden for generalforsamlingen:

a) Velkomst og gennemgang af dagsorden
b) Valg af dirigent
c) Formandens beretning
d) Fremlæggelse af regnskab fra seneste regnskabsår
e) Valg af bestyrelsesmedlemmer
f) Valg af revisor for bestyrelsen
g) Indkomne forslag
h) Eventuelt

7) Vedtægtsændringer kan ske på den ordinære generalforsamling.
2/3 af de tilstedeværende skal stemme for en ændring, for at den vedtages.

8) Kontingent fastsættes af bestyrelsen men tanken bag eventuelle medlemskaber er ikke at tjene penge men derimod at skabe et netværk af personer som kan bibringe radioen både journalistiske og praktiske kompetencer og være radioen behjælpelig. Kontingent er ikke et krav men stemmeret på generalforsamlingen kræver gyldigt stemplet medlemskab.

9) Foreningen kan opløses ved 2/3 flertal på to på hinanden følgende generalforsamlinger, der minimum skal afholdes med 14 dages mellemrum.

10) Overskydende midler efter en eventuel opløsning af foreningen fordeles ligeligt blandt eventuelle øvrige ikke-kommercielle radioer på samme sendefrekvens.
Alternativt kan der blandt medlemmer stemmes om til hvilket formål (kulturelt) pengene skal anvendes.

 

 

 

 

 

 

 

Regnskab 2018:

Indtægter: kr. 139.280,12
Udgifter: kr. 136.134,63
Resultat: kr. 3.145,49

 

 

Ultimate Web A/S